Lad Aaret forandres og væltes omkring,
vi drikke saa rolig ved tidernes Sving;
ved Maaneders Skifte og Dagenes Fald
vi føle, vi vide dog stedse vort Kald.

Lad Vinteren kun true med Frost og med Slud,
den vil os kun hindre at vove os ud;
naar Vinduet skingrer med Stormens Allarm,
saa sidde vi inde, og drikke os varm.

Og kommer saa Vaaren med mildere Luft,
saa dufter vor Punsch mellem Blomsternes Duft.
Da spiller i Glasset den Qvægende Taar,
og byde Velkommen den yndige Vaar.

Naar Sommeren tænder en hedere Brand,
kun Tossen da gaaer og sig slukker med Vand;
nei! Phoebus os raader, naar Heden er størst,
at slukke i Punschen al Hede og Tørst.

Saa kommer Bacchus, vor Glæde, vor Trøst
og bringer til os den velsignede Høst;
den modnende Drue da vinker os hen
at drikke, og drikke og drikke igjen!