Du blaa Viol, du bly Viol,
du unge Barn af Himlens Sol,
du Billed paa min Lykke.
Ret som et Kildevæld af Duft
du fylder hele Vaarens Luft,
selv næsten skjult i Skygge.
Du dufter ikke fyrig hed,
du pranger ikke stor og bred,
men knoppes i det lave.
Dog véd jeg ingen Duft saa fin
saa frisk, saa rig, saa kær som din
du Vaarens Morgengave.