Der er noget i Luften
jeg véd ikke hvad,
som Foraar, skønt Skoven
har mistet hvert Blad,
der er noget i Luften
som Rosernes Duften,
som Fuglenes Fryd,
skønt Rosen er falmet, og Fuglen
er draget mod Syd.

Der er noget i Luften,
som gør mig saa glad,
som frisker mit Hjerte
i Ungdommens Bad,
der er noget herinde,
et straalende Minde
med Kærter og Sang,
om Julen derhjemme, derhjemme
hos Moder en Gang.

Der er noget i Luften,
et Barndommens Bud,
som lyser imod mig
som Stjernen fra Gud,
som leder mig stille
til Frelseren lille
med Barndommens Fryd,
skønt Barndommen flygted som Fuglen,
der rejste mod Syd.

O kom til os alle,
du Højtidens Drot,
om Lokken er gylden,
om Haaret er graat!
Udbred dine Hænder,
mens Lysene brænder,
og skænk os din Fred,
thi evig, ja evig er Glæden,
naar du følger med.