Snart synker Solen — atter kommer
Den tause, svale Nat,
Den bringer Elskovs lyse Sommer
Og Drømmens rige Skat.
Den blev til Trøster sat,
Den bringer sine bedste Tanker,
Sin Fred og Ro til Den, som vanker
Alene og forladt.

Farvel, Du Dagens blanke Stjerne!
Farvel, solvarme Glands!
Tilslørte funkler i det Fjerne
De gyldne Stjerners Krands.
O, Sphærers lette Dands,
Som vækker Hjertets dybe Længsler,
Dets stille Haab, imens I fængsler
Vort Øje og vor Sands!