Naar vi skal frelses gjennem Kjærligheden,
Og Hun, der gav os Kjærlighedens Daab,
Har røvet selv det sidste, svage Haab,
Hvor finde vi paa Ny det tabte Eden?
Alt er jo sluppet op! Forspildt er Freden,
Og intet Echo svarer Sjælens Raab;
Alt stivner i de Ord: Forsag hvert Haab!
Her hjælper ingen Søgen, Ingen Leden!
Forsage! O, hvor tungt er ei det Ord!
Forsage Hende! Dobbelt tungt det klinger.
Hjælp mig, min Frelser, i det rette Spor!
Du vandred selv forladt paa denne Jord;
Forraadt, korsfæstet dog Du Frelse bringer
Til Hver, som lider, og til Hver, som troer.