Gud give, jeg var et Barn igjen
Og laa i min Vugge paa Ny,
Og atter legede Timerne hen
Med Engle høit under Sky!

Gud give, jeg hørte min Moders Røst
Ved Vuggen i Nattens Stund,
Og at hun lagde mig til sit Bryst
Og kyssed igjen min Mund!

Gud give, jeg havde med hende fulgt
Til Gravens og Fredens Hjem,
Da laa ei hin bitre Smerte dulgt
Dybt i mit Hjertes Gjem!

Da var det ei furet af Synd og Gru,
Af Sorg og Anger og Nød.
Gud give, jeg var et Barn endnu,
Men helst, at jeg aldrig var født!