Du, min stille Lotusblomst, fra Skovsøens Rand,
du Svane, som paa Bølgen dig vugger,
sig, synker du om Natten til Drømmenes Land?
Er det derfor, at din Krone du lukker?

Er det derfor, du sænker dig i Skovdybets Væld,
naar Aftenstjernen over dig blinker?
Ak aaben mig dit Bæger blot en eneste Kvæld,
det er mere end Drømmen, som dig vinker.