Nu er det Foraar. Digterne har travlt
med at faa solet ud de gamle Fraser
og skrevet sammen dem i glade Sange
hvert Søndagsblad beviser, hvor de maser;

og Præsterne gaar om og priser Herren
og kappes kristeligt med deres Degne
om, hvem der kan se gladest ud i Kirken -
ja, det er Foraar alle vide Vegne!

Jeg elsker Foraarstiden, jeg som andre,
at sige Foraar i de øde Egne,
hvor Solen frit kan skinne, og hvor Regnen,
i Fred for Præst og Digter frit kan regne.

Selv har jeg halvvejs været Præst engang
og mer end halvvejs frejdig Foraarsdigter -
Giv mig mit Foraar! — men Gud fri mig for
Ordkunstens foraarsgale Døgenigter!