Tusind Glæder rummer Livet,
tusind Glæder!
én blev givet
Guld fra Fødslen,
én forgaar i gylden Ødslen,
én blev givet Fryd at finde
ved at se
morgenblank en Draabe skinne
i et Liljebægers Sne!

Én alene pines ledest,
én alene glædes hedest,
den, som ser i sortest Nat
Stjerner over Jorden sat,
den, som kan af arme Stunder
skabe sig et Blomsterunder,
den, hvis Vaardrøm aldrig svigter,
— den, som digter.