Sol i blinkende
Spil over Vandet,
bagende Sol
over Tangen og Sandet;
Sol i stikkende
Lysregns-Vrimmel
ned fra en matblaa,
varmedød Himmel.

Sommerdagssol
i ødslende Given
og ligeglad Tryghed
og ørkesløs Driven
op over Stranden
og ud over Søen, -
Strandsol i stirrende,
hedekvalt Døen.

Ikke en Bølge, -
Vinden har lagt sig
inde, hvor Brinkens
Stump Skygge har strakt sig;
blot et Par Skvulp,
der flader hinanden
mageligt slæbende
ud over Stranden;

ikke et levende
Væsen at øjne!
bare ét Flimmer
af solslikket nøgne
Rullestens-Rækker,
og skinnende Bunker
af fygefint Sand
og Smaaskæls-Funker;

ikke en Bycicle
oppe, hvor Støvet
ligger i Lag over
Vejen og Løvet!
ikke en eneste
Maler paa Sandet! -
Flimmer og Hede
farveløst blandet!

Blinket derude
paa Søen, lavt nede,
om det skulde være? -
i saadan en Hede...?
— Jo — Gud være lovet!
Der kommer en Flaade
paa hele tre, fire
Kaproningsbaade!