Om jeg gav dig denne Sol,
denne Morgenluft,
hvor en blomsterløs Viol
drømmer om sin Duft,

gav dig Somrens Blomsterhær,
blot et Blad, som faldt,
— Sol og Fnug har samme Værd,
du er i det alt.

Thi i Dag er Livet lyst,
Lykkens Bane lang,
Verden en livsalig Kyst
fyldt med Sol og Sang,

ene du dens Morgenpragt
med din Fryd, din Fred,
— svøb mig i din lyse Magt
til min Sol gaar ned.