Mellem skillende Skyr
gaar det graanende Gry,
nu er Natten forbi, og det dages;
har der staaet en Storm,
har der raset et Vejr, -
vi har Solen igen og kan se, hvordan Sagen skal tages.

Vi har Nytaar igen,
Vi gaar Foraar imod;
vi har grødetung Vaarluft i Vente;
har vi veget vor Vej
for de Snefog, der kom,
det bærer mod Dagen, da atter vi Kræfter skal hente.

De stryger til Vejrs
i brusende Flok,
de Haab, som fik Vingerne stækket;
de mylrer igen
fra Breddernes Siv,
hvor de laa for at dø, og de skyder som Svaner i Trækket.

Og driver der Is
paa et vintersort Vand,
og ligger der Sne over Gærdet, -
det Mod, der ifjor
blev knægtet og stængt,
det bryder sig Vej, af sit Nederlags Frostleje hærdet.

Vi har Nytaar igen; -
det maa ud, hvert et Gran
af det fjorgamle Støv, vi har inde! -
sæt dit Vindu paa Stang
og let Dørklinken af!
vi gaar Soltid imod — Soltid med vejrende Vinde!