Hvor er de Veje lange
paa denne lille Jord!
Hvor er de Døre trange,
bag hvilke Hjærtet bor!

Nu blinker alle Sunde,
nu grønner sig hver Vang,
nu fyldes alle Lunde
af Sommersol og Sang — -

Hvad er den Sol, der strømmer
fra Himlens hvide Hvælv,
mod den min Sjæl sig drømmer
dybt inde i mig selv!

Hvad er de Fuglestemmer,
som kvidrer Dagen lang,
mod hvad mit Hjærte gemmer
af stille Jubelsang!

Jeg gik saa langt og længe
at se, hvor Solens Skin
stod over Sommerenge
som Solen i mit Sind.

Jeg vandrede saa vide
at saa min Jubels Sæd
et Sted, hvor ingen lide,
hvor aldrig Hjærter græd, -

men evig, evig spandt sig
de Skygger for min Fod,
og aldrig, aldrig vandt jeg
til Jubelsange Mod.

... Hvor er de Døre trange,
bag hvilke Hjærtet bor!
Hvor er de Veje lange
paa denne lille Jord!