Men det var her i Salen,
og her har du boet,
dér henne ved Gluggen
har du Silketrævl snoet.

Der laa saa megen Silke
paa Gulvet og flød,
og jeg laa og sanked
og bar til dit Skød,

og du slog dine Hænder
blødt om mine Kinder
og hvisked om de Timer,
som aldrig forsvinder.

Aldrig! ... Aa, du rige
som vidste, hvad du stjal!
— hvor er der nu en Silketrævl
i hele denne Sal?