Lærken synger den hele Dag,
og Gøgen kukker iblandt,
— det hænder imellem det bitreste Sind
at frydes ved Fugletant.

Nattergalen har tusinde Kluk,
og Stæren sit jublende Næb,
— der er en Krog, hvor en Edderkop
har trukket sit støvede Slæb.

Lærken er sikkert lykkelig,
og trøstig hver Nattergal.
... Dø i Stilhed, du stakkels Kim,
hvis Sol et Spindelvæv stjal!