Jeg vil ikke tænde.
Mørket er saa rigt herinde,
gemmer Dagens lille Minde,
gemmer dig, skønt du er gaaet,
lader sagte om mig dale
Tonefaldet i din Tale,

denne lyse Syngen
som en aldrig fuldført Nynnen,
altid som en ny Begynden,
som en sorgløs lille Sisken,
der slaar ud sin glade Kvidder
under Gren, hvor Uglen sidder.

Dine Hænder er saa unge,
det ser ud, naar du dem hviler
i dit Skød, som om de smiler
imod den, der dem betragter,
og din Pande stolt sig runder
som et lille fuldført Under.

Jeg vil tænde!
her er Spøgelser herinde!
gennem Mørket ser jeg skinne
Øjne, fra hvis Dybder Elver
evig hvirvler sig forbi mig, -
jeg vil tænde! jeg vil fri mig!