Al den Frugt, mit Hjærte plukked, blev mig vammel!
— Barn! Hvad vil du mig? Jeg er gammel.

Intet vil du mig. Jeg veed det. Vore Hjærter
aldrig kaldte, — men du er der!

Nu er Jævndøgnstormen kommet, og med store
Muldskud ligger blommet alle Jorde,

Straa og Avner hvirvler omkring Stænge,
isfri skyller Aaen over Enge,

brudte Grene stritter frem af Hækken,
under Busken blomstrer Vintergækken.

Jeg er gammel. For hver Blomst, jeg plukker,
arme Tanker i mit Hjærte sukker.

Og jeg plukker, bryder hver og en,
veed, det volder dem og mig kun Men,

veed, de dør som tidligt brudte Hjærter,
plukker — blot fordi de fagert er der.