For Vinden danser det grønne Støv
af Hasselraklernes Dupper,
atter rinder en Dag i Sol
at lune de bristende Knopper.

5Aarle dufter den blaa Viol
langs Vejens duggede Grøfter,
atter stiger en Foraarsdag
med Livets tusinde Løfter.

Lærken er stegen ved Morgengry
at signe den grønne Grøde,
Stæren er strøgen i Morgenen ud
at flyve sin Mage i Møde.

Du Menneskebarn! Kom Lykken i Hu!
nu rider fra Verdens Ende
saa fager en Herre din Sjæl imod
at løse al din Elende!

Du Menneskebarn! Du dyreste Kim
ved Jordens stenede Veje!
lad Solen rinde din Sjæl om Rod
og lune dens fattige Leje!

Atter rinder en Dag i Sol,
og Blomst staar af armeste Øde,
Lærken er stegen i Morgengry
at signe den grønnende Grøde.