Der ligger en Sø og lyser,
ud og ind sig vinder dens Spejl
blandt Banker med Sæd og Skove,
Bredden løfter sig grøn og stejl,
og Holme paa Søen sove.

Der ligger en Sø og lyser,
den Sø den suger al Dagens Glans,
og op fra dens Vande strømmer
et Skær, der spinder i dugget Krans
de Holme, der paa den drømmer.

Der straaler et Skær fra den hvide Sø,
det trænger saa dybt i Sinde
og vælder sin Dag om hver drømmende Ø,
der bæres paa Strømme derinde.