Der er saa besk en Sødme
i det at slaas for egen Tro,
der er saa besk en Sødme
i det at gemme sig i Ro.

Slaa til og strid med Liv og Lyst
... der strømmer midt i hedest Dyst
en Duft om dine Sanser,
en Duft fra fuglefyldte Hegn,
en Duft af Sol og Muld og Regn,
som gør, at led du stanser
al Strid og drager tyst af Sted
at vinde for din Sjæl lidt Fred.

Byg Hus i Fredens Urtegaard
... et skyhøjt Træ derinde staar
med Løv i rastløs Dirren,
dets Grene peger viden ud,
dets Susen bærer Bud paa Bud
om Kamp og Vaabenklirren
og lokker dig paany af Sted
og volder, du faar aldrig Fred!