Den, som har levet en Dag i Sorg
og atter fundet sin Glæde,
smykker sit Hus og finder med Fryd,
at det var herligt at græde.

Den, som har levet et Aar i Kval
og sent Befrielsen vejrer,
smiler ad Dagens Regn og Rusk
og drømmer, at Lykken sejrer.

Den, som fik bygget sit hele Liv,
af triste, nagende Dage,
ham falder Graaden som letkøbt Smil
og Smilet som bitterlig Klage.

Aldrig skabtes en Lykke fuldt
og aldrig en skyggeløs Morgen,
fuldbaarne lister i Verden om
alene Savnet og Sorgen.