Kom Blide Himmel-Gud / Lad Salighed opblinke /
Lad fra din Trone-Stool De store Naader Vinke /
Som Cherubim der paa hin anden fordum saae /
Hvor ved din Naades Pagt skiult og beteynet laa!
Du driver Tidens Hiul og Ved din Viisdom Vender
Hver Stunds minut / og hvad der ind i Tiden render
Af sæt forandring / og hvad Lykken legges til /
Det ene er din Drifft og Dig tilregnes Vil!
Saa Bliid seer Solen ey af Morgenrødens øye /
I sin Safraned Rok / naar hun sig Vil ophøye
Oppaa sit Firmament / at jo hver straale seer
Af din almægtighed / og Ved din Naade Leer!
Hver Dag / hver Verdens/Himlens Dag |: det ruske maa og reyne :|
Har Himlen fuld af Gud / det nødes ey at teyne
Et Menniske derpaa / og sette Jorden der /
Hvor Gud sin Riimstok med sin Sool og Maane skiær!
Dog har Du / stoore Gud / og ladet dig behage /
At Mennisket / som har kun faa og talte Dage /
Kand male Sig i Dyn og Udyd fort og hviid /
Med Himlens Dom / og ey med Pavens Helgen-Kriid!
Jeg ærer og de Navn / som Tidens Almanakke
Har ført i Rullen blant Dem som dend slibrig bakke
I Verden har betræd / og Lefnt os deris fied
Betrykt af Dyde-tegn for hver at følge med!
Jeg som dend første Dag af Vinter-Blidemaaned /
Forgyldt af Solen og af Himlen overblaaned /
Beteynet med et Navn / saa smukt et Jomfru-Navn /
Brigitte / Dyders bryst og fromheds rene Stavn!
Det Navn / berømte Navn / som med ald føye reynes
Brigitte Baltzlow til og tydelig optegnes
Til hver dend Dag hun end i Verden haver seet
Som og exempelviis blant hendes Kiøn er skeet.
Det Navn forbinder mig / at Jeg i Tidens minde /
Skal effter gammel Skik / Dig smukke Jomfru / binde /
Dog ey med løse baand af Verdens fantast
Og Valke-Knuder af et kunstig hykleri.
Jeg kunde / om det galdt / Vel lade Perler træde
Omkring din haand og hals / Det Vaar en føye glæde!
At smidde om Din Arm et Demant-baant i Guld /
Vaar stor bekostning ey / men Vaar dog straaled muld!
Du seer til saadant ey / Gud sidder Dig i Sinde!
Til Hannem Vil Jeg Dig og ey til Verden binde!
Bliv Bunden til Ham fast / Saa estu Bunden fri /
Trods Nogen fanger Dig paa Guds og Dydens Sti!
af
Velædle Jomfruens
Hulde Den og Dyders Kiendere
Udi ald trofast redelighed
Og ærbødighed /
Th. Kingo.