Til Tolv-Prædiken i Kiøbstæderne,
og til slutning paa Afftensang,
og ellers saa lenge Opstandelsens Historie forhandles,
kand siunges Effterfølgende,

Under dend Melodie:
Nu vel an vær frisk til mode, etc.

SOm dend Gyldne Sool frembryder
Giennem dend kulsorte Sky,
Og sin straale-Glans udskyder,
Saa at Mørk og Molm maa fly,
Saa min JEsus aff sin Grav
Og det dybe Dødsens Hav
Opstood ærefuld aff Døde
Imod Paaske Morgen-røde.
Tak, O store Seyer-HErre,
Tak, O Livsens Himmel-Helt,
Som ey Døden kund' indsperre
I det Helved-mørke Telt!
Tak fordi at op Du stood,
Og fik Døden under Food!
Ingen Tunge kand dend Glæde
Med tilbørlig Lov udqvæde.
Jeg kand finde i mit hierte,
At min Siæl har Trøst der aff,
Som kand lindre ald min smerte,
Naar Jeg mindes kun din Grav,
Og betænker hvor du laa
Udi Dødsens fæle Vraa,
Og stood op med Krafft og Ære,
Hvad kand større Glæde være.
Ligger Jeg i syndsens Boye,
Ligger Jeg i Armod ned,
Ligger Jeg i sygdoms Koye,
Ligger Jeg i Uselhed;
Ligger Jeg fortrængt, forhadt,
Og aff Verden slet forladt,
Skal jeg Huus i Graven tage,
O her er dog Haab tilbage.
Du for synden engang døde,
Der med er min synd betalt,
Armod, Uselhed og Møde,
Ja min Sygdom bar du alt;
Jeg ved dig opreyses skal,
Og aff Dødsens dybe Dal
Skal jeg hovedet oprette,
Ald min Nød kand det forlette.
Synd og Død og alle Pile,
Som at Satan skyde kand,
Ligger brudte ved din hvile
Udi Gravens mørke Land!
Der begrov du dem, og gav
Mig en sikker Trøste-stav,
At ved din opreisnings ære
Jeg skal seyer-Palmer bære.
Som Guds Søn Jeg dig nu kiender,
Og seer din Aldmægtighed,
Din opstandelse indspender
Hvad Jeg troer og hvad jeg veed,
Mig til salighed og haab,
Ja min Christendommes Daab
I din Død er som et Billed
Og opstandelse fremstilled.

8.
Du til Livet mig skal vekke
Ved din stor' opreisnings Krafft!
Lad kun Jorden mig bedekke,
Orme tære ald min safft,
Ild og Vand opsluge mig!
Jeg døer i dend Troe til dig,
At Jeg skal til Liv opstande
Udaff Dødsens grumme Lande.
Søde JEsu, giv mig Naade
Ved din gode Hellig Aand,
At Jeg saa min Gang kand raade,
Og Veyledes ved din Haand,
At jeg ei skal falde hen
Udi Dødsens svelg igien,
Hvor aff du mig engang rykte,
Der du Døden undertrykte!
Tak for ald din Fødsels Glæde,
Tak for dit det Guddoms Ord,
Tak for Daabens hellig Væde,
Tak for Naaden paa dit Bord,
Tak for Dødsens bitre Vee,
Tak for din Opstandelse,
Tak for Himlen du har inde,
Der skal Jeg dig see og finde.