Vel har nu dødsens Vold omsider dig nedfeldet
Dog blef du ikke saa utidig overveldet /
At du jo Kand endnu i lade døden see
Hvad skiold og hvad for Hielm du bær imod hans vee.

Du skriftet for din Gud / skref op dit Testamente
Og sette ud dit gods til Ævig Værned rente
Til Kirker / skoeler og til fattig syge huus /
Og lodst Guds olie udi den ærens Kruus.

Du gafft Exempel som saa faa Kun efterfølge
Udi vor Christendom / de fleeste heller dølge
Den lumpen Kistelhud / og slutter hannem ind
Som beste lod og deel for deris gierig sind.

Du tenkte paa hvor faa Guds Kirke nu opbygge
Hvor aldmis-gierninger affalder som en skygge
Hvor mangen i sin pung er bleven verslig Viis
Fra den tiid Danmark fik for skiærsild Paradis.

Des vilde du dig ey som hine lade finde
Der vildig lader sig i Midags Sollen blinde
Og sandser ey Guds Vey / som Jesus har bered
Og Luther rydet op / er troe og Kierlighed

Saa tag da ædle siæl din roe i herrens himle /
Snart skal den Orme sverm udi din huud indvrimle
Derefter skal du faa forklaret kiød oppaa
Desmidler skal dit Nafn ey nogen grafsted faa.