I et Viinhus vil jeg sige
mit Farvel og lægges ned,
under Tønden vil jeg ligge,
under Tappen Hovedet;
Munden maa staae spærret aaben,
det maa observeres, thi
ellers torde Tappedråben
gaae min tørre Hals forbi.

Der skal ringes med Boutellier,
naar Man bær mig til min Grav;
fiir og tyve drukne Seller
skal gaae for med Krands paa Stav;
de skal drikke, Viser Sjunge,
og ophænge rundtenom
alle mine Pengepunge,
som de hjalp at gjøre tom.

Alt mit Gods ved Testamente
skjænker jeg en Kjeldersvend,
for den Viin, han lod mig hente
paa Kredit i Kjelderen.
Al min Rigdom er en Skjorte,
som er gammel og forslidt;
hvis den ikke alt er borte,
maa han have den for sit.

Alle mine Kammerater,
som mig hjalp at distilleer'
mine arvede Dukater,
til jeg havde ingen fleer;
ned paa Knæ de skulle sjunge:
han er død, men gid han der
vederqvæge maa sin Tunge,
som han fordum gjorde her!

Saa tilkommer mig med rette
et fortrefligt Monument,
som Man over mig skal sætte,
thi jeg har det vel fortjent;
med den Gravskrift oven over,
som bør skrives paa Latin:
'under denne Tønde sover
et forfyldt, fordrukket Sviin.'