I et Viinhus jeg skal sige
Mit Farvel, og sættes ned,
Under Tønden jeg skal ligge,
Under Tappen Hovedet:
Thi den spilte Draabe kunde
Vederqvæge da min Tørst;
Men, om Fadet mister Bunde,
Kand jeg drikke til min Lyst.

Med en Kande, Kruus og Flaske,
Der skal ringes for mit Liig;
Tre Dosiner Halvpot-Glasse
Føres i Proces for mig:
Fire fulde drukne Seller
Allernæst ved Baaren gaaer,
Og skal Resten, med Boteller,
Siunge frydelig: God Taar!

Hvad jeg mig kand efterlade,
Skiener jeg Viintapperen;
Thi han skienkte mig til Maade,
Som min allerbedste Ven.
Lagenet, mig skal omgiorde,
Er en gammel paltet Klud:
I et Fad skal jeg om Borde,
Naar mig Charon fører ud.

Før jeg Styx skal over seile,
Skal jeg mig forsyne vel,
At jeg selv skal ikke feile,
Eller nogen tørstig Siæl:
Ixion sin Tørst skal slukke,
Tantalus husvale sig,
Pluto's Giester ikke sukke,
Musicere frydelig.

Alle mine Drikke-Brødre,
Som mig giorde Compagnie,
Ved mit Hvilested vil møde,
Førend Snapsting er forbi:
Ned paa Knæ de skulle siunge:
Han er død! Men at han der
Vederqvæge maa sin Tunge,
Som han giorde fordum her!