Kryb, o Du min Sang,i krumme Slangebugter!
Nedrig i Støvet til Gudindens Tempel,
Vogtet af Munke, Hofpoeter, gamle og
Nye Pharisæer.

Ikke Du tøve ved de smaa Capeller,
Der i talløse Mængder vrimle paa Jorden.
Iil til Hovedtemplet! der at nedlægge
Næsegruus dit Offer.

Seer Du ej hine tykke Taagemasser,
Hvorom tusind Irlys hoppende glimte?
Der midt udi Dampen sidder paa sin Trone
Løgnens Gudinde.

Templet selv er bygget op af Bøger:
Thore og Gemarra, Vedas og Koranen,
Buller, Decretaler, Breve og Legender,
Danne dets Hvælving;

Væggen er beklædt med Conciliers Dekreter,
Lovtaler over mægtige Mæcener,
Kongers Historier, skrevne i deres
Levende Live.

Loftet er indlagt nydeligt med Digte
Til Tyranners Ære, Fødselsdagscarminer,
Selvbiografier, Sejrsbulletiner fra
Overvundne Hære -

Videre prydet med glimrende Skildringer
Over Nationers store Lyksalighed
Under spanske Philippers, engelske Carles
Fadelige Scepter.

Gulvet er lagt under store Herres Løvter,
Kjerlighedsbreve, Fredstraktater, Liigvers,
Røveres, Pavers Skjøgers og Nonners
Hellige Eder.

Nærm Dig der Gudinden, krum og nederdrægtig!
Hvisk hende smidskende, hvad jeg begjærer!
Siig i mit Navn: „Du Ringhedens Datter!
„Højhedens Moder!

„Lær mig, o Naadige! at lyve med Anstand,
„Smukt og behageligt! lær mig at blande
„Skjønsomt og snildeligt, pent og forblændende
„Løgnen med Sandhed!

„Skjenk mig, Du Hulde! en Jesuiterfernis
„Til Politur for mine Smigersange!
„Giv mig saa til Omslag Frækhed, som aldrig
„Rødmer og skjælver.

„Du, hvem Millioner hemmeligt hylde,
„Skal til Belønning da udaf mig, din Slave,
„Højlig fortjente Priis og Tilbedelse
Offentlig høre!"