Løft din Isse, Pindus! Du est fri:
Knejs i Stolthed over Hellas Dale!
Sprængt er Lænken, som det bandtes i,
Grækerland er vaagnet af sin Dvale.

Hørte Du ej Kampens Tordenbrag?
Stormen, der om dine Fødder bruste?
Det var Tyranniets sidste Dag;
Det var Stambuls Magt, de sønderknuste.

Det var Danaer, som Sværdet drog -
Bruus, Eubøas Hav, mod Thermopyle!
Der hvor Leonidas Persen slog,
Har Du hørt de slagne Tyrker.

Hæv din Top, Olymp! nu est Du fri;
Spring, Castale! Bruus, o Hippocrene!
Phøbos, syng med dine Døttre ni!
Tænd i Skyen dine Straaler rene!

Straal i Klarhed fra din deelte Sky!
Mørket svandt, og Natten er bortveget.
Friheds Fosteland er født paany;
Scythen er til Tartarus nedsteget.

Saae Du ej, hvorlunde Græken streed
Med sin Faders Sværd mod Tyrkehorden?
Janitskaren flux i Græsset beed,
Spahi sank fra Hesten ned til Jorden,

Bej og Pascha flygtede med Hast,
Vinden hvinte gjennem Hestehalen,
Mahoms gamle rustne Scepter brast;
Tyrken faldt, men Græken stod paa Valen.

Ene stod han i den hede Dyst,
Ej for Hellas fægted fremmed Kaarde.
Selv vi stingede vor Fiendes Bryst;
Selv vi Frihed vandt i Strid hin haarde.

Derfor jubler over Land og Ø!
Hæv din Røst, højbarmede Græskinde!
Syng din unge Helt, Achajas Mø!
Olding! lad din Glædestaare rinde!

Gamle Gubbe! hæv nu højt dit Blik!
Drik din frie Luft, som Dig ombølger!
Om dit Liv end bort i Trældom gik,
Frie Slægt Dig nu i Graven følger.

Frie Fædres kjække Sønner! her
Under Gange fletter Laurbærkrandsen!
Under Gang i Frihedds Morgenskjær
Sving Dig, Pigeflok, i Cirkeldansen!

Dans, Areader, paa din frelste Jord!
Hører Du, hvor Spartas Fløjter klinge,
Jæger, som paa Majnas Bjerge boer,
Du Messenes Mø i Dansen svinge!

Hydriote! hæv din stærke Arm!
Lad din Concha lyde over Havet!
Bland din Sejerssang med Bølgens Larm,
Under den Du Fienden har begravet!

Kom, fra Gulis Klippe, Heltehær!
Der er Pascha Dig ej meer belejrer.
Sønderbrudt er nu Barbarens Spær;
Tyrkermaanen sank, og Korset sejrer.

Kom Æstoler! Du var ogsaa der,
hvor vi paa den grønne Turban tramped,
Kom Thessaler! Du var ogsaa nær,
Da af Tyrkeblod dit Tempe damped.

Spartas Ætling! træd nu atter frem!
Giv de vilde Dyr Taygeti Skove!
Boe som Herre i Lycurgi Hjem!
Bad Dig atter i Euorotas' Vove!

Stiig, Athener, fra Hymettos ned!
Pelopidas, fra dit nye Cadmea!
Undergang for Frihed Græken streed,
Og Trohæen rejste ved Platea.

Fejret har vi nu olympisk Leeg;
Dødens Diskus vi mod Fienden sendte.
For Athletens Tag Barbaren veeg,
Og i Veddeløb fra Banen rendte.

Sejret har vi nu mod Vold og List,
Frihedstemplet rejser sig af gruset.
Sjelens Lænker brød vor Frelser Christ;
Legemets vi selv har sønderknuset.

Du est fri, fryd Dig, Hellenia!
Lad din Lovsang tone gjennem Tiden!
Priis den Evige — halleluja!
Han gav Haab og Mod og Sejr i Striden.