Niels Juel gav Agt paa Stormens Brag:
Nu er det Tid!
„Hejs op! hejs op det røde Flag!
„Og slaae paa Gothen Slag i Slag!
„I Luften spræng! og sænk i Qvang!
„Nu er det Tid.
„Før Solen daler, den idag
„Skal skue Fiendens Nederlag
„I Strid."

Jens Juel gav Agt paa Stormens Brag:
„Ej er det Tid.
„Først op mod Vinden dette Slag!
„Saa har Du den og Solen bag;
„Da hejse Du det røde Flag!
„Da er det Tid.
„Vel bier Solen, til idag
„Den skuer Gothens Nederlag
„I Strid."

Niels Juel i Balgen støder ind
Det blanke Sværd.
Af Kamplyst blusser Heltens Kind;
Dog tæmmer han det raske Sind,
Og styrer op mod Sol og Vind
Sin tunge Færd.
Han lønlig seer mod Kjøge ind;
Thi Kongen paa dens Tempeltind
Er nær.

Jens Juel sig over Arlen saae
Mod Sællands Kyst,
Hvor Fiendens stolte Snekker laae
Alt som en Skov paa Bølgen blaae:
„Nu, Nils! nu er det Tid at gaae
„I blodig Dyst!
„Nu lad Du ned for Vinden staae!
„Og alle dine Gutter staae
„Med Lyst!"

Da slog Niels Juel saa haardt og fast
Paa Fædreviis;
For Kugleskud og Bombekast
Nedstyrted fiendtlig Spejl og Mast;
Saa mangt et dristigt Hjerte brast,
Og blev til Iis.
Hist flye de bort i Huj og Hast -
Her give de Dig Skib og Last
Til Priis.

Den Tvillinggreen af Kæmperod
Sejerskrandsen bandt:
Besindighed og Heltemod
I Faren hos hverandre stod;
Skjøndt strømmeviis det ædle Blod
Paa Dække randt.
Men Broder fast hos Broder stod,
Med Sværd i Haand, og Fod ved Fod,
Og vandt.