Steen Steensen Blicher

11 October 1782 — 26 March 1848 / Spentrup

Kong Frederik den Sjette

For Dig jeg tilforn saa ofte sang,
Nu qvæder jeg over Dig sidste Gang.
Jeg sang, for Du varst ret en elskelig Drot,
En Folkeven i Kongeslot.
Jeg sang, for dit Scepter som Frihedstræ
Bar Blomster og Frugter i Tronens Læ.
Jeg sang, for din Krone med al sin Glands
Mig tyktes en borgerlig Egekrands.
Jeg sang, om en Glædesdraabe maaskee
Du kunde derved i dit Bæger see.
„Lev vel!" Lev gladere hisset, end her,
Hilsæl Dig i Evigheds Morgenskjær!
Med Dig være Himmelens evige Fred!
Den haver hernede ej blivende Sted.
Den længste og bedste, her gives kan,
Den vorde nu for dit Huus og dit Land!
Gud Signe din Slægt og din Eftermand!
126 Total read