Hvor skjøn i Haabet er den Dag imorgen!
Den laaner gavmild os af Fremtids Lyst.
Den tryller Hjertet med sin milde Røst,
Og venligt for idag bortmaner Sorgen.

Skal Sygdoms Aag det matte Legem tynge:
Imorgen Sundhed Dig forjætter mild.
Om end idag Dig brænder Febrens Ild;
Imorgen skal din Styrke sig forynge.

Om Du med bittert Savn din Bane træder,
Adskilt ved Bjerg og Bølge fra din Ven;
Imorgen vil Du møde ham igjen,
Hvorvel idag Du sorgnedbøjet græder.

Om Elskov, Livets bedste Fryd, Du savner,
Dig fattes en Veninde huld og varm;
Uelsket hæver sig idag din Barm;
Imorgen Dig en venlig Engel favner.

Naar Livet svinder som en Røg og Skygge,
En Christen Sjel er tryg og uforsagt:
Han som idag maae føle Dødens Magt,
Tør paa imorgen sin Fortrøstning bygge.