Lumre Sandørken,
Dødningeblege!
Ak hvo vil frie mig
Ud af dit rædsomme,
Glødende Askehav!
Solens grusomme Stik
Brænder min Isse.
Sandhavets hede Glød
Brænder min trætte Fod
Du store, mørke Skov
Ved Hurons Bredder.
Tag mig i kølende Favn!
Bjergenes klare Elv,
Ak, at jeg kunde nu
Høre din Brusen,
Du store Flod!
Skjule og svale mig
I dine Skygger
Du grændsløse Skov!
Dukke og vugge mig
I dine Bølger,
Du klare Søe!
O, var jeg der nu,
Hvor Bæveren bygger,
Hvor Skovduen Kurrer,
Hvor Fossen tordner,
Hvor Svanen sejler -
O du mit skovklædte,
Herlige Fødeland!