Græd ej, Qvinde, for din Søn!
Ej for Hosbond kjer!
Slig en Død med Ære
Under Kamp og Sejr maae være
Meer end Livet værd.

O! men græd for ham, som her
Skilles fra sin Mø!
Hun i Bølgen dukker,
Han tilbage staaer, og sukker,
Paa den grumme Sø.

Græd for Holm, den danske Helt!
At paa Kampens Dag
Døden ham ej rækker,
Og med Buhl i Dybet trækker
Paa Najadens Vrag!

Skjult i Taager og i Storm
Kommer Døden bag:
Værgeløs han blegner,
Og i troløs Afgrund segner
Uden Sværdeslag.