Ret længe skal vi nu, min Tro!
Paa Sneppen ikke vente;
Der er hans Reisefælle jo,
Den Tyveknægt, den Glente.
»En Tyv! det burde du, minsandt!
»Bevise først tilfulde:
»Hvis man i Gjerningen mig fandt,
»Jeg aldrig nægte skulde.
»Jeg slider som en ærlig Mand
»For mig og mine Unger;
»Men uden Skyld man falde kan
»For onde Klaffertunger.
»Jeg arme Stakkel lide maa
»For hvad de Andre gjøre;
»Den rette Tyv — du lide paa -
»En nærmere for Døre.
»Nu kan Du troe mig, om Du vil,
»Men det er Storken, Kjære!
»Det kan Du dig forlade til
»Den rette Tyv mon være.
»Det er, for Huus Du laaner ham
»At han Dig saa bestjæler;
»Han har bidt Hovedet af Skam -
»Er baade Tyv og Hæler.«
Tak for din Underretning, Ven!
Men Løn du og kan vente!
Bie lidt! jeg kommer strax igjen;
Jeg Bøssen blot vil hente!
Ah! see hvor flux han Flugten tog
Den gamle Skjelm, den Glente!
Uegennyttig er han dog:
Bagtaler Folk for Inte.