En Vise vil vi nu sjunge,
Hører til, baade Gamle og Unge!
I Hildurs Leeg,
Hvor Staal og Bly gjør Kinden bleg,
Jeg vover de danske Drenge.

Og det var Kong Knud hin Rige,
Han monne paa Engelland krige -
Med Hildurs Leeg,
Hvor Staal gjorde Kinden kold og bleg,
Han vovede de danske Drenge.

Det meste havde han vunden,
Og lad som Konge i Lunden,
Fra Hildurs Leeg.

Da sankede Britternes Konge
Af mænd baade gamle og unge
Til Hildurs Leeg.

Han vilde nu prøve det Sidste,
Før han vilde Riget miste
I Hildurs Leeg.

Da blev det muntert til Hove;
Kong Knud han vilde ej sove
Fra Hildurs Leeg,
Hvor Blodet bli'r koldt og Kinden bleg.

„Herud, mine Kæmper alle!
„I Marken monne de kalde
„Til Hildurs Leeg,
„Hvor Staalet gjør Kinden kold og bleg,
„Jeg vover mine danske Drenge."

Saa førte de Konger tvende
Enhver sine trofaste Svende
Til Hildurs Leeg.

Først brugte de sig med Pile,
Og det foruden al Hvile
I Hildurs Leeg.

Derefter med Spyd og Sværde.
Da først blev der Liv paafærde -
I Hildurs Leeg,
Hvor mangen en Kind blev kold og bleg.

Men Britterne vare saa mange,
De gjorde os Vejene trange,
I Hildurs Leeg.

Det hældede langt hen ad Dagen,
Da Dannemarks Baner blev tagen
I Hildurs Leeg:
Saa Mangen blev der baade kold og bleg.

Og tyktes Lykken at svige:
De Danske begyndte at vige
I Hildur Legg.

„Saa hæftig Britten han trænger" -
Siger Tym, „nu vil vi ej længer
„Fra Hildurs Leeg."

Mod Træ saa sætter han Ryggen:
„Her er en urimelig Trykken -
„I Hildurs Leeg."

Han hugger en Gren af Bøgen:
„Nu først bli'r der Alvor af Spøgen
„I Hildurs Leg."

Saa stikker han den paa Landsen.
„Herfrem nu! igjen nu til Dandsen! -
„Til Hildurs Leeg!
„Saa gjører nu Britten om Kinden bleg!
„Herfrem nu, I danske Drenge!"

Saa har de fortalt os om Tyrken:
med Tydsken han prøved Styrken
I Hildurs Leeg.

Og da han nu tabte sin Fane,
Paa Krigens den blodige Bane,
I Hildurs Leeg -

Af Hesten habn huggede Svandsen,
Og fæstede den op paa Landsen,
Til Hildurs Leeg.

Og brugte han Halen som Fane,
Og blev den da Fjendernes Bane -
I Hildurs Leeg,
Hvor Staal gjorde Tydsken og Tyrken bleg.

Saa gjorde Tym da med Qvisten.
For Fienderne stakket blev Fristen
I Hildurs Leeg.

Og alt som nu Sejren var vunden,
Knud Konning oplod han saa Munden
Om Hildurs Leeg:

„Du som skjær' Banner af Bøge,
„Dit Navn det vil jeg nu øge -
„For Hildurs Leeg.

„Tym Banner vil jeg Dig kalde;
„Det Navn Dig vel monne tilfalde
„Af Hildurs Leeg,
„Hvor mangen en Kind blev kold og bleg -
„Hil sæl! mine danske Drenge!"

Jeg troe, at i disse Dage
Det Navn er endnu her tilbage
Fra Hildurs Leeg.

Og er her end noget af Blodet,
Jeg venter, det haver og Modet
Til Hildurs Leeg.

Jeg venter af Flere det samme,
Giv' Gud, vi ej vorde tilsammen -
I Hildurs Leeg.
Hvor Staal og Bly gjør Kinden bleg,
Jeg vover de danske Drenge.