Sophus Niels Christen Claussen

12 September 1865 / Helletofte – 11 April 1931 / Gentofte

Vaaren og dens Følge

Vaaren er en Guddom.
Solen er hans Hjælper,
Østenvind og Vestvind
kappes, hvor han gaar.
Sol og Vind og Bølge
er kun Vaarens Følge,
født til Følge-Kaar.
Vaaren er en Guddom.

Vaaren kommer ikke,
selv om Solen kommer.
Søndenvindens Legen
skaber ikke Vaar.
Raab ej vildt til Vaaren:
„Kom dog, lille Foraar,
føl, mit Hjerte slaar."
Vaaren er en Guddom.

Om du mestred Stormen,
vakte Solens Gløden,
frygt til Løn, at Døden
korter dine Aar ...
hvis du ikke kender
Vaaren, naar den kommer.
Ingen ved hvornaar -
Vaaren er en Guddom.
116 Total read