Oktobers blege Sol er svunden hen,
og rundtom ligger Vinteren paa Lur.
Naturen falmer, og det fryser, men
i dig jeg har en vaarfrisk, varm Natur.

Saa smuk, saa svulmende og ung du staar,
mens Jorden rundt omkring er kold og død.
Og i din Nærhed føler jeg en Vaar
og ildnes som af Foraarssolens Glød.

Mens over alt den første Sne i Nat
har bredt sin bløde, glimmerhvide Pragt,
du, som var uberørt som Sneen, Skat!
har første Gang tæt til mit Bryst dig lagt.