Den Bi, som alene vil slikke Honning,
er ikke i Kridthus hos Biernes Dronning.

Den Bi, som kun kysser de søde Blomster,
blir fjernet, naar Kuben har Sammenkomster.

Den lader de andre om Slæbet og Svien
og taaler ej Lugten af Arbejdsbien.
Den blir med sit Pund, som den ikke forrenter,
til Spot hos de andre smaa Voks-Producenter.

Den følger sit sikre Organ, som er Næsen,
med renlig Sans for det rene Væsen

og finder Timerne solforgyldte,
hvor Bærrene svulme og Konerne sylte.
Men denne Slikmund, forfulgt og bandet!
den hører dog til Eliten i Landet -

kender hvert Straa paa den hjemlige Ager,
som Løvetandsridder og Smørblomst-Smager.

Den kunde tjene Guld, den Dosmer,
paa Blomsterverdenens Mikrokosmer.
Men den er kostbar, som kunde den lugte,
at der er en Dronning, den skal befrugte.

Den opdager Stierne — gør Sybariten!

Og Arbejdsbierne tager Profiten.