Vi talte om Spøgelser, husker du vel?
om Genfærd, som truer at adskille to,
og vi loved os Mod til at tro paa vort Held,
ti Spøgelser er ej for dem, som har Tro.

Jeg trykked din Haand, som var kælen og hvid,
jeg saa', du er smidig og let, naar du gaar.
I Tale og tavs var du smilende blid,
et Smil, som bær' Balsam for Suk og for Saar.

Bort Overtro, Genfærd og Spøgelsesfrygt!
De blændende Fingre om Nakken mig flæt!
Jeg vil løfte dig op, jeg er ør og forrykt,
og bære dig bort, du er dunblød og let.