Hvor Flodlejet danner en Runding
om den skov- og kratvoxte Munding
og Luftaander puster i Sivene,
jeg fandt hende magelig drivende.

Hun var som en Lyst-Jakt. Jeg ved mig ej fri.
for et vist Slags exotisk Sørøveri.
Og jeg styred med lydløse kloge
Aarer min lette Piroge.

Først saa hun mig an, som hun ikke gav Agt
paa den ensomme Rødhud, en skatskyldig Magt!
som skræmte man saadanne Huder
med et Blik til de Hvides Guder -

Som kunde hun nyde og drive,
endskønt hun var Skydeskive
for hastige, aldrig fejlende
Pile, der spækkede Sejlene!

Og Natten begyndte at blaane.
Og den teatralske Maane
krøb frem fra de Trær, der ved Bredden stod,
som en Blære opfyldt af Svovl og Blod.

Men da jeg paa redelig Vildmands Vis
slog Haand i Jakten til hendes Forlis,
da lo hun og sænkede Sejlene:
„Jeg fejder ikke med Neglene."

En Tropenats Sødme og Morild randt
igennem den Vilde, der saaledes vandt
den mest indianske Pige
i hele sit Sørøverrige.

Vi fandt bagved Bølgekrystaller
en Palme-Ø bygt paa Koraller,
ja fjærnt, hundred Mil fra, hvor Dampskruer gaa,
det var et Koralrev, vi strandede paa.