Jorden ligger sløromvundet,
Sølvstøv-drysset, slummersvag,
mens det dæmrer over Sundet
imod Dag.

Vandets Flade kruser let sig
under Vindens friske Tag;
Bredden faar et køligt Tvæt sig
imod Dag.

Solen kigger frem; den Taagen
suger ind i hede Drag.
Jorden glødes varm og vaagen.
Det er Dag.