Som sagt jeg fryser paa Foden.
Her bliver nu hvert Ideal
bortsolgt som Træ paa Roden.

Skrivere, dyp Eders Penne!
her holdes Skovauktion:
vi realiserer vort Brænde.

Her holdes Skovauktion.
En Gang som yngre Person
med Venner jeg gik denne Vej.

Nu slaar man dem ned for Fode,
Trær, der var lige saa gode,
og Trær, der var bedre end jeg.

Der siges, at større og tung Skov
ej luner nok for Plantøren.
Han lægger sig efter Ungskov.

Der siges, han aarlig planter
Smaaskud og Skovdebutanter
til Glæde for Mødre og Tanter.

Men Trær af en rimelig Højde
blir bortsolgt som Træ paa Roden,
ej mer paa Højde med Moden.

Digtere, sælg Eders Brænde,
og er det for frisk til at tænde,
og har det for rige Safter,

da brug det som Øxeskafter.
Jeg fælder en Eg med Dryade,
af den vil jeg bygge en Lade.

Da ingen antager mer
den Forskel, der er paa en Høvding
i Skov og en — Pennefjer,

din Trefod med Høvdinge-Syner,
bemalet med Vilddyr-Tryner,
skal skaffe dig Dun og Dyner.

Her rives nu Tvivl med Tro,
her kives nu Køter og Ko,
og Hat kan ej udstaa Sko.

Jeg er en enlig stillet.
Dog vil jeg hævde Dansen
og Sansen for Sammenspillet.