Jeg slentred ind ad Porten,
da Gaardens Haner gol.
Paa Straatags Mosset skinned
den kære, gyldne Sol.

I Gaardens køle Dugluft
stod der et Hvedehæs;
fra Vognrums Stænget dufted
det sødt af Hø og Græs.

Jeg kiged gennem Ruden
ind til min tomme Seng
og drev saa gennem Haven
ud paa en Kløvereng,

hvor Morgensolen dryssed
fra Himmelluft sit Guld
ned paa en Mark, af Perler
og Diamanter fuld.

En Pige sad derude
og malked sine Kør.
De stirred, som om aldrig
de havde set mig før ...

Jeg slængte mig i Kløvret,
hvor Duggens Draaber flød,
og kvæged i dets Svalhed
Kindens og Pandens Glød.

Og i det vaade grønne,
mens Solen skinned varm,
sov jeg igen og drømte
mig ved din unge Barm.