Respekt i nogle Dage — sagde Kvinden -
for mine Krøller, Silkebaand og Bændler,
Respekt for mine Roser og Lavendler,
Respekt! ... jeg maa dog kende dig forinden.

Maaske du kan bestorme mig en Smule
foran min Gadedør i Aftenvinden
og kysse mig om Natten under Linden,
naar vi er fri og intet har at skjule ...

Og vi kan sidde rundt paa alle Bænke
og tale længe — naar du er fornuftig
og ikke finder Snakken altfor luftig
— — Saa kan vi altid siden overtænke ...

Respekt i nogle Dage — sagde Kvinden -
Men hendes Tale blev kun hørt af Vinden.

Og mon hun respektérte ham forinden?