Jeg tænkte paa hende den lange Dag.
I Dæmringens Stund
slog jeg Øjnene op
og lukked dem atter med sødt Behag
og tænkte paa hende i drømmende Blund.

Jeg tænkte paa hende den lange Dag
og havde ej Ro.
Der var Længsel, var Tvivl;
ti foran laa bølgende Taager, og bag
Erfaringens Dødsengel haanende lo.

Jeg skælver som Strandbredens svajende Siv
for Fortidens Spot
og for Fremtidens Angst,
til raadløs jeg knælende byder mit Liv -
„Aa hvis du, aa hvis du vil elske mig blot!"