Der hujer en Blæst, en jamrende Vind
over Muldjordsmarker fra Stranden herind.

Den blandes med enlige Vibeskrig
og melder, at Vinteren nu ligger Lig.

De isfaste Damme er svuldne af Tø,
og Pløjeland smuldrer og bliver til Sø.

Og Skovene staar mellem sorte Kær
for at raadne til Moser og Tørveskær.

Om Natten vil Gaardhunden ikke gø,
men tuder og varsler, at nogen skal dø.

*

Men Foraarsdagen er ganske nær
med Sol over Mose og Tørveskær.

Med Træk af friskende Vindes Brus
i Staldlænge, Lade og Huggehus.

Og paa et Dige af bleget Tang
lytter en Pige til Bølgernes Sang.