Der var en fremmed Herre af djærv og mandig Magt,
som vendte hjem fra andre Byer og Taager,
han lærte Simons Hjærte at hige uforsagt
mod nye Maal mens Blodets Drivkraft koger.

Du bør ej sidde ene og tygge paa din Spleen,
fordi en sjælløs Dame har dig blindet.
Et Aftensbord med Østers og en isafkølet Vin
samt Selskab — højned Dyrkelsen af Mindet.

En Aften sad dog Simon i Teatret og saa
et Pigehoved nær en gylden Pille
ved Siden af en Mand, klædt i sort, ærværdig graa.
Hun ligned Mina, men saa bleg og stille.

Var dette Minas Fader? fortrød hun siden sidst?
Hvad skulde de forgrædte Øjne sige?
Han syntes, det var Minas, — var det vist og ikke vist? -
og drømte længe om sin blege Pige.