Nu ændrer sig vor Lire,
og vi lader Trefoden staa
og tager et Løb paa fire.

Nu skrider vi til, med System
at vise, hvorledes de danske
kan drøfte et stort Problem.

I alle nymodens Huse
der findes en Knageræk sat,
hvorpaa man kan hænge sin Hat.

Problemer har man en Klat,
hvori man kan kvæle sin Muse.
Jeg sætter Problem til Debat.

Jeg synger om Mikkel og Jørgen,
kom, ryst Eders Mellemgulv,
og spar den unyttige Spørgen!
Jeg synger om Ræv og Ulv -

om Ræven, den fiffige røde,
og Ulven, den præstegraa,
to store Dyr i vor Samtid,
men højst forskellig klædt paa.

Saa hør da, hvorlunde Provst Jørgen
i egen høje Person
og den fornægterske Mikkel
tog Stilling til Religion.

Problemet var Mikkel ej fremmed.
Han havde viet det før
til lang og ensom Betænkning;
thi kræved hans Tale Gehør.

I lige Maade Provsten,
da dødssyg han laa paa sin Ryg,
var kommen til en Betragtning,
han anbefaler saa tryg.