De lyse Grene lukker tyst foroven
om Kildevandets spæde Støj.
Var det en Sky, som for vor Himmel fløj?
der bliver mindre Sol og mere grønt i Skoven.

En Krage basker tungt bort under Løvet,
mens Dagen daler hed og fjærn.
Snart synger Vandets travle Pludderkværn
med mere mørke Toner som en sødt bedrøvet.

Men fin gør Mørket dig, skønt fin af Lemmer;
det risler Bleghed om din unge Hud!
Vær god, vær taalsom! lad os drømme ud
den gamle Foraarsdrøm, som man dog aldrig glemmer.