Jeg vil ej Sommernætters Fred
og Aftners lune Drømme,
skønt du er ung og sød og hed
som den fortrolig-ømme
Skvulpen i Muslingskaller langs den hvide Bred.

Skønt du er rank som en forladt
og blød, som naar det skumrer
om fine Lundes Løv mod Nat,
da Hav og Strandbred slumrer
tusmørkeblegt, som du er brun og bleg, min Skat.

Jeg elsker Dagens Kamp og Lyst
i folketætte Lejre.
Men skænk mig da mod Nat din Trøst
med sagte Ord og fejre
Øjne som Sundets vege Morild under Kvst.